Michael Nielsen - fysisk træner i Greve

Ny fysisk træner i staben

Michael Nielsen - fysisk træner i Greve

Det er med stor glæde at vi kan præsentere endnu en fysisk træner til vores team. Vi har indgået en aftale med Michael Nielsen, der er tidligere fysisk træner i 2. divisions klubben BK Frem.

Michael har stået for den fysiske træning i BK Frem i en årrække – og med den erfaring og tilgang, som Michael har til fodboldverdenen, er vi meget glade for at fået ham med ind i staben.

Michael er udannet fysioterapeut og fysisk træner. Derfor har han både ansvaret for den fysiske form, men også skal være en del af sundhedsstaben og bl.a. sørge for genoptræning og skadesforebyggende træning.

Cheftræner, Lasse, er meget glad for den nye aftaler og udtaler:

“Jeg er utrolig glad for, at det lykkedes at lukke en aftale med Michael, der træder ind og bliver en del af vores team. Jeg glæder mig til, at vi nu kan optimere på den fysiske form og generelt fokus på vores fysiske arbejde, da en stor del af vores spillestil kræver en hel del i form af det fysiske.”

Michael har været med til flere kampe og træninger i efteråret – og kvinderne har allerede stor nytte af Michael både på og udenfor banen.

Stort velkommen til Michael Nielsen.