Camilla Jensen skifter til Greve

Vi kan nu byde et nyt ansigt velkommen i truppen. Men helt ukendt er hun ikke – Camilla kommer nemlig fra Herlufsholm og har derfor tidligere spillet mange kampe mod Greve Kvinderne.

Camilla spiller på den centrale midtbane og har mange års erfaring fra bl.a. BSF’s 3F ligatrup og bidrager derfor til at styrke truppen både på træningsbanen og til kampe. Camilla fortæller selv om skiftet:

”Jeg er skiftet til Greve, fordi Greve er kendt for at pleje deres spillere. De sørger for, at man udvikler sig personligt og de tager hånd om en – også dem der er skadet. De er en utrolig spændende klub, der gerne vil satse på kvindefodbolden, og den bølge vil jeg gerne hoppe med på.”

 

Et godt overblik og en god spilfordeler

Camilla er ved at vende tilbage efter en skade, og derfor har hendes første tid i Greve været fokus på at hun skal hjælpes tilbage – både form- og fodboldmæssigt. Det har bl.a. været med hjælp fra Michael, fysisk træner, og Lasse, cheftræner. Ifølge Lasse, kan de allerede nu se stor fremgang hos Camilla, som har trænet med i Greve siden november.

”Jeg er glad for at byde Camilla velkommen i Greve. Hun har desværre været skadet i en længere periode, og lige nu handler det om, at hun skal tilbage efter sin skade og der er allerede stor fremgang. Camilla har et godt overblik for spillet, og er samtidig en god spilfordeler. Hun er en fysisk stærk spiller, og jeg er ikke i tvivl om, at hun kan blive til stor gavn for holdet, når hun er tilbage fra sin skade” fortæller Lasse

At Camilla har trænet med siden november betyder også, at hun allerede er en fast del af dagligdagen i Greve og er faldet godt til i truppen.

”Min start i Greve har været rigtig gode. Alle pigerne har været rigtig søde, og man følte sig hurtigt velkommen i truppen. Træningerne har ogå været gode og generelt er niveauet rigtig godt.”

Camilla har en god rutine fra Herlufsholm, men glæder sig også til det kommende forår, der byder på spændende kampe i Kvalifikationsligaen.

”Jeg ser frem til foråret og nogle rigtig spændende kampe med hurtigt spil. Forhåbentlig kommer vi til at spille med om de to første pladser” siger Camilla.

 

Vi byder Camilla stort velkommen i Greve-trøjen og glæder os til at se hende udfolde sig i kampene efter jul og nytår.